Nyt tag til ejer- og andelsforeninger
Når en ejer- eller andelsforening står over for at skulle have nyt tag, er det ofte en af de største enkeltstående udgifter i ejendommens vedligeholdelse.
For en større etageejendom kan regningen hurtigt blive så stor, at foreningen enten skal bruge en stor del af sin opsparing eller finansiere arbejdet gennem nye lån og højere boligafgifter eller fællesudgifter.
Men har ejendommen et uudnyttet loftrum, kan der være en anden mulighed.
I mange ejer- og andelsforeninger kan værdien i loftet bruges til at finansiere et nyt tag. I stedet for at foreningens medlemmer selv skal betale hele regningen, overtager vi retten til at udvikle loftrummet til nye taglejligheder og bruger værdien i projektet til at betale for taget.
Hvor meget der kan finansieres, afhænger naturligvis af den enkelte ejendom, loftets størrelse og mulighederne for at etablere nye boliger. Derfor starter vi med at vurdere både ejendommen og økonomien i projektet.
Hvis mulighederne er til stede, kan resultatet være, at ejer- eller andelsforeningen får det nye tag, som ejendommen har brug for, uden den store ekstraregning til medlemmerne.
Det eneste, i skal have lyst til, er at bytte jeres loftrum til et nyt tag
Vi har gennem tiden hjulpet mange ejerforeninger med et nyt gratis tag i bytte for overtagelse af loftrum i både Aarhus og København.
Så kontakt os, hvis I ønsker at se mulighederne for at hente jeres egne penge ned fra loftet.
Hvordan kan vi lægge gratis tag på jeres etageejendom?
Men vælger I at frasælge loftet på ejendommen til Jels Huse & taglejligheder, kan vi bygge det om til nye lejligheder og sælge dem. Og bruge overskuddet fra salget til at lægge nyt, gratis tag på jeres ejendom.
Altså laver vi en simpel og ligetil byttehandel. I sælger ejendomsretten til jeres loftrum til os – og vi betaler for loftrummet ved at lægge et nyt tag på ejendommen uden omkostninger for jer. Og udfører de eventuelle andre renoverings- og forbedringsprojekter, som salget giver råd til.
Vi står for hele projektet
Det bedste af det hele er, at vi står for hele projektet. Lige fra den første, indledende snak og til loftrummet er ombygget, solgt og der er blevet lagt nyt, gratis tag på ejendommen.
Det foregår sådan her:
- Vi besigtiger, vurderer og undersøger, om det er muligt at konvertere loftrummet til nye boliger. Og får at vide, hvad det er for renoverings- eller forbedringsprojekter, I ønsker på jeres ejendom.
- Vi udarbejder et uforpligtende tilbud på et byggeprojekt, der dels ombygger loftrummet til lejligheder, og dels giver jer de forbedringer og renoveringer, I drømmer om – uden omkostninger for jer.
- Vedtager I tilbuddet på en generalforsamling i andels- eller ejerforeningen, sætter vi projektet i gang og står for alt det juridiske og praktiske i forbindelse med hele byggeprojektet.
På den måde kan I få gratis tag på jeres ejendom og se frem til lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter, fordi I er blevet flere beboere til at dele fællesudgifterne. Og du kan få en meget bedre pris for din lejlighed, den dag du vil sælge den.
Så kontakt os i dag for at få en gratis og uforpligtende vurdering af mulighederne for at få gratis tag på netop jeres etageejendom.


